Ny forenklet styringspolitikFinansministeriet har offentliggjort en ny styringspublikation ”Ansvar for styring – vejledning om styring fra koncern til institution”. Den har til formål at beskrive de grundlæggende krav til styring i staten og formidler forskellige eksempler, som ministerierne kan lade sig inspirere af. Styringspublikationen erstatter ”Effektiv opgavevaretagelse i Staten” fra 2003.Et hovedformål med vejledningen er at gøre det tydeligt, hvad der er egentlige krav til styring og kontrol, og hvad der er alene er anbefalinger og inspirationsmateriale. Publikationen indeholder ikke nye krav men fjernelse af en række styringsmæssige procesregler. Det gælder kravet om udarbejdelse af ministerielle effektiviseringsstrategier og ”klare mål”, ligesom der gives større fleksibilitet i anvendelsen af kontraktstyringsredskaberne inden for mål- og resultatstyring.. Styringsudmeldingen må derfor også ses i sammenhæng med handlingsplanen for statslig afbureaukratisering. Der gives ikke detaljerede retningslinjer om, hvordan styringen skal tilrettelægges, men derimod om målene for styringen og om, hvad der skal fokuseres på i styringen. Alt i alt er der tale om videre rammer til at tænke nyt i tilrettelæggelsen af mål- og resultatstyringen på de enkelte ministerområder. Institutionerne får derfor en større metodefrihed i den daglige styring. ”Ansvar for styring” er inddelt i tre hovedkapitler, der overordnet beskriver • koncernstyring i ministerierne, • relationen mellem departementer og styrelser • styringen i den enkelte institution. Større vægt på effektEt overordnet budskab i den nye styringsudmelding i ”Ansvar for styring” er, at institutionerne får en klarere beskrivelse af, hvad der er et krav, og hvad der er en anbefaling. Den basale håndtering af bevillinger skal foregå efter reglerne, men samtidig lægges vægt på øget anvendelse af effektmål, som kan bidrage til at ressourcerne anvendes mere målrettet og effektivt.KoncernstyringIntentionen i kapitlet om koncernstyring er at sætte fokus på at skabe en mere sammenhængende forvaltning i de enkelte ministerområder. Kernen i koncernstyring er at etablere og styre den samlede økonomiske ramme for ministerområdet som helhed. Det gælder fx bevillingsstyring og løbende opfølgning af forbrug. Desuden lægges op til en styrkelse af arbejdet med koncernledelse bl.a. på grundlag af ledelsesinformation på koncernniveau.KontraktstyringKapitlet beskriver relationen mellem departementer og styrelser. Det fremhæves, at styringsrelationen baseres på samarbejde og dialog. Som noget nyt peges på det hensigtsmæssige i at de statslige institutioner opstiller overordnede strategiske mål for deres kerneopgaver frem for detaljerede aktivitets- eller proceskrav. Til gengæld får institutionerne metodefrihed i forhold til at beslutte, hvordan de bedst kan følge op på de gældende mål gennem vurdering af resultaterne og effekten.God økonomistyringDette kapitel zoomer ind på den enkelte institutions økonomistyring. Her beskrives minimumskrav til optimerings- og styringsindsatsen, som institutionerne skal leve op til. Plus de opgaver der følger af omkostningsreformen og oprettelsen af Økonomiservicecentret, ØSC. Det faktum, at bogholderiopgaven er centraliseret i ØSC bidrager til, at den enkelte institution får frigjort ressourcer, der kan bruges til at styrke den overordnede ledelsesopgave.Sådan hjælper ØkonomistyrelsenØkonomistyrelsen understøtter institutionernes opgaver inden for de tre områder. For eksempel er vi i gang med at udvikle en best practice for, hvordan institutionerne kan gennemføre processerne inden for intern budgettering. Sidste år lancerede Økonomistyrelsen et selvevalueringsværktøj til støtte for institutionernes vurdering af kvaliteten af deres interne økonomistyring. Vi arbejder også med at udvikle gode eksempler på at anvende effektmål og opfølgning af disse. Et katalog med forslag til overvejelser og inspiration vedrørende koncernstyring og ledelsesinformation ligger klargjort. |
