Fakturaportal hos pengeinstituttet
Nogle pengeinstitutter udbyder løsninger, som betyder, at du uden de store investeringer kan komme i gang med at sende og modtage e-fakturaer.
Gebyret varierer, men svarer typisk til prisen på et frimærke. Samtidig sparer du print, kuvert og porto.
Velegnet til få regninger
En fakturaportal er velegnet til virksomheder, der sender få regninger til det offentlige, og som har adgang til internettet.
Der findes nu en ny løsning kaldet NemHandel, der gør det muligt at sende fuldt elektroniske regninger, hvis du har internetadgang se mere om NemHandel her
Fordele og ulemper
Fordelen er, at du hurtigt kommer i gang med at sende elektroniske regninger, og at du ikke behøver at investere i et rigtigt økonomi- eller fakturasystem.
Hvis du har et økonomisystem, skal du imidlertid være opmærksom på, at en fakturaportal ikke som udgangspunkt er koblet sammen med dit økonomisystem. Det er dog typisk muligt at integrere de to dele. Kontakt evt. din software- eller IT-systemleverandør og fakturaportaludbyderen for at høre nærmere.