E-fakturering

Offentlige myndigheder modtager kun elektroniske fakturaer. Alle leverandører til det offentlige skal bruge elektronisk fakturering.

1. december 2011 er det slut med fakturaer i OIOXML til det offentlige

Det gamle fakturaformat, OIOXML, udfases for at gøre plads til NemHandel. Med NemHandel bliver det nu muligt at sende fakturaer sikkert og gratis over internettet. Fra 1. december 2011 er det obligatorisk for virksomheder, der handler med det offentlige, at sende fakturaer i et nyt format (OIOUBL) samt at overholde transportstandarden OIORASP, der gør det muligt at sende fakturaer sikkert på internettet. OIOUBL og OIORASP udgør tilsammen NemHandel. Virksomheder skal forholde sig aktivt til, hvilken NemHandels-løsning, der løser deres behov.

Sådan kommer du i gang med NemHandel

Små og mellemstore virksomheder kan ofte klare sig med en simpel og prisbillig løsning, da de ikke fakturerer det offentlige så ofte. Der findes en lang række produkter, der understøtter denne gruppes behov. Du kan læse mere de forskellige valgmuligheder for små og mellemstore virksomheder i folderen neden for eller på siden for små og mellemstore virksomheder.

Større virksomheder har ofte et økonomisystem, som allerede kan sende elektroniske fakturaer i det gamle OIOXML format. For disse virksomheder vil en systemopgradering ofte give adgang til NemHandel. Virksomhedens systemleverandør vil vide mere om, hvad der kræves for at komme i gang med NemHandel. Der findes også konverteringsløsninger på markedet, som kan udskyde en større omlægning af virksomhedens økonomisystem. Du kan læse mere i folderne neden for eller på siden for større virksomheder