Institutionen

Risikostyring i institutionen.

Staten er selvforsikret jf. Budgetvejledning (punkt 2.2.17 Selvforsikring). Det stiller krav til, at institutionerne foretager risikostyring af de materielle aktiver. Risikostyring af institutionens kerneaktiviteter, er som udgangspunkt et element i institutionernes egen økonomistyring og eget ledelsesansvar. 

I forhold til den finansielle styring er det væsentligt, at institutionen har overblik over risici, der potentielt kan true opgavevaretagelsen. Det gælder både risici for skader af et omfang, der kan betyde, at institutionen overskrider sit budget og risici, der kan forhindre, at institutionen løser sine opgaver.

Det kan fx være risici i forhold til brand, tyveri, hærværk eller i forbindelse med udvikling af it-systemer eller byggeprojekter, hvor der er stor risiko for forsinkelser og budgetoverskridelser.