Tid

Omkring 80 % af statens ressourcer anvendes til løn. Tidsregistrering er af samme grund et af de vigtigste redskaber ressourcestyring og omkostningsfordeling i staten. Derfor er det afgørende som ledelse, at være opmærksom på lønnens betydning for ressourceanvendelsen på de enkelte tiltag og aktiviteter i jeres organisation.

Da der på nuværende tidspunkt ikke findes et fælles statsligt fraværs- og tidsregistreringssystem, har Moderniseringsstyrelsen desværre ikke mulighed for at understøtte rapporter om aktivitetsstyring fra centralt hold. Koblingen mellem tid, løn og aktiviteter i forhold til økonomien er dog så vigtigt en hjørnesten her, at vi ikke kan undlade at nævne det.

Vi vil dog arbejde på at indsamle eksempler på hvordan god tids, løn og aktivitetstyring kan gennemføres i praksis.