Finansministeriets publikation Ansvar for styring – vejledning om styring fra koncern til institution formidler kravene og giver vejledning til inspiration til mål- og resultatstyring mellem departement og institution.
Mål- og resultatstyring bør ikke forveksles med mål- og rammestyring. De to betegnelser (begreber) er nærmere beskrevet i ØAV, afsnittet om Økonomistyring - formål og rammer.
Formålet med mål- og resultatstyring er at sikre effektive institutioner, der leverer resultater og effekter i overensstemmelse med de politiske målsætninger. Det er et væsentligt element i prioritering og opfølgning af bevillingsanvendelsen.
Det enkelte departement tilrettelægger mål- og resultatstyringen på ministerområdet (jf. kapitel 2 Koncernstyring i "Ansvar for styring - Vejledning om styring fra koncern til institution". Det omfatter en udmelding om retningslinjer og tidsplaner for processerne omkring formulering, forhandling, rapportering og opfølgning af målene i koncernen.
Opstilling af mål sker på grundlag af en dialog mellem institutionsledelse og departement og inden for rammerne af de grundlæggende styringsvilkår på ministerområdet, gældende lov- og hjemmelskrav samt budget- og bevillingsreglerne.
Kapitlet om mål- og resultatstyring henvender sig derfor både til departements- og institutionsledelsen samt til de medarbejdere, der er involveret i processen.
Formålet med mål- og resultatstyring er, at:
- Understøtte departementsledelsens styring af institutionerne
- Understøtte institutionsledelserne i den interne ressourceallokering og tilrettelæggelse af opgaverne
- Understøtte departements- og institutionsledelsens kontinuerlige dialog om institutionens mål og overordnede prioriteringer på baggrund af løbende opfølgning på resultater og effekter af institutionens indsatser.
Der er ganske få regler for ministeriernes arbejde med mål- og resultatstyring. De krav, der stilles til departementets samlede mål- og resultatstyring af koncernen findes i publikationen ”Ansvar for styring – styring fra koncern til institution”- kapitel 2.
Publikationen ”Ansvar for styring – Vejledning om styring fra koncern til institution” fastslår og uddyber, at der gælder fire grundlæggende krav for institutionerne:
- Institutionen skal opstille mål for sine kerneopgaver – som minimum i Finanslovens anmærkninger.
- Institutionen skal opstille personalepolitiske kvalitetsmål. De kan indgå i institutionens resultat- eller direktørkontrakt eller på anden vis være offentlige.
- Institutionen skal i årsrapporten afrapportere på alle eksterne mål, dvs. mål, som fremgår af Finansloven eller på anden vis er aftalt mellem ressortdepartementet og institutionen. Alle opstillede mål, og afrapporteringen på dem, er offentlig. Dog kan det undlades at offentliggøre dele af direktørkontrakten ligesom afrapportering på direktørkontrakten i årsrapporten er frivillig.
- Institutionen og departementet skal følge op på institutionens mål og resultater som minimum én gang årligt. Det forudsætter, at det er muligt at vurdere institutionens fremdrift og opfyldelse af mål. Ved indgåelse af aftalen om institutionens mål bør der derfor være enighed om, hvordan der demonstreres fremdrift, herunder hvilke målemetoder, der anvendes, og eventuelle kriterier for målopfyldelse.
Figuren neden for illustrerer de væsentligste aktører og deres indbyrdes relationer i mål- og resultatstyringen.
