31 Overførselsindtægter fra EU og øvrige udland

Læs her om kontering af overførselsindtægter fra EU og øvrige udland

Standardkonto 31 "Overførselsindtægter fra EU" omfatter overførsler fra EU til Danmark.

Overførsler, der vedrører refusion i forbindelse med anlægsarbejder, konteres dog som en refusion på standardkonto 87 "Donationer/refusioner".
 Følgende overførselsindtægter fra EU konteres på standardkonto 31:
 
- 31.10 løbende overførselsindtægter fra Grønland og Færøerne
- 31.15 landbrugsmarkedsordning
- 31.20 socialfonden, ESF
- 31.25 regionalfonden, EFRU
- 31.30 udviklingsfonden for landbrug, EUGFL
- 31.35 udviklingsfonden for fiskeri, FIUF
- 31.40 forskning og udvikling
- 31.45 transportinfrastruktur
- 31.50 undervisningsområdet
- 31.55 øvrige overførsler fra EU
 
Standardkontoen kan gyldigt anvendes på flg. bevillingstyper: driftsbevilling, statsvirksomhed, lovbunden bevilling, reservationsbevilling og anden bevilling.

31.10 Løbende overførselsindtægter fra Grønland og Færøerne

Kontoen indeholder fx:
- refusion for udlånte tjenestemænd
- indbetaling af pensionsbidrag til § 36 Pensionsvæsenet
 

31.15 Landbrugsgarantifonden "EGFL"

På kontoen registreres tilskud/støtte til landbruget som finansieres af Den europæiske garantifond for landbruget. 

Kontoen omfatter fx:
 
- eksportstøtte
- produktionstilskud
- Enkeltbetalingsordningen 
- tab på solgte produkter
- lagernedskrivning samt lagerudgifter i forbindelse med interventionskøb.

31.20 Socialfonden, ESF

På kontoen registreres beløb, der modtages fra Den europæiske Socialfond, ESF (strukturfond).
 

31.25 Regionalfonden, EFRU

På kontoen registreres beløb, der modtages fra Den europæiske Fond for Regionaludvikling, EFRU (strukturfond).
 

31.30 Landbrugsfonden  for udvikling af landdistrikterne, ELFUL

På kontoen registreres tilskud/støtte til landdistrikterne, som finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Beløb der modtages dækker den EU-medfinansierede del af udgifterne til fx:

- miljøvenlige jordforanstaltninger 
- artikel 33
- Ø-støtte 
- efteruddannelse 
- forbedringsordningen 
- Yngre Jordbrugere 
- strukturprojekter, LEADER
- læhegn  
 

31.35 Udviklingsfonden for fiskeri, FIUF

På kontoen registreres beløb, der modtages fra Den Europæiske Fond, Det finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet, FIUF (strukturfond).
 

31.40 Forskning og udvikling

På kontoen registreres beløb, der modtages fra EU i forbindelse med forsknings- og udviklingsprogrammer, fx ESPRIT, RACE, BIRTE, EURAM og JOULE.
 

31.45 Transportinfrastruktur

På kontoen registreres beløb, der modtages fra EU i forbindelse med transportprogrammer, som har til formål at gennemføre det integrerede transportmarked.
 

31.50 Undervisningsområdet

På kontoen registreres beløb, der modtages fra EU i forbindelse med undervisningsprogrammer, fx ERASMUS-programmet.
 

31.55 Øvrige overførsler fra EU

Kontoen omfatter overførsler fra EU, som ikke er dækket af kontiene 31.10 - 31.50.