Sådan får du brugerkoder til HR-Løn

Trin 1 - udpeg en kontaktperson

For at oprette brugere skal du være registreret af Moderniseringsstyrelsens Rådgivning og Support som godkendt kontaktperson for din institution. Det kræver, at en chef fra institutionen sender en e-mail til Rådgivning og support, hvor de oplyser navn og e-mail på kontaktpersonen samt institutionens navn.

Kontaktpersonen skal have en digital medarbejdersignatur (NemId kan ikke anvendes).

Trin 2 - kontaktpersonen anmoder om brugerkoder

Når der er udpeget en kontaktperson, skal kontaktpersonen udfylde en digital blanket, hvor de oplyser, hvem der skal have brugerkoder til HR-Løn.

Blanketter behandles alene, når de er indsendt af kontaktpersoner, der er registreret hos Rådgivning og support.

Find blanketten her >>

Trin 3 - afvent brugerkoderne

Rådgivning og support laver brugerkoderne. Brugernavnene sendes til kontaktpersonen, mens den enkelte bruger vil modtage en førstegangsadgangskode. Oprettelsen af brugere tager normalt en uge.

Når brugerne har koderne, kan de finde HR-Løn på følgende adresse: https://hrloen.oes.dk.