Indledning
Dette kursus er det andet af en række grundlæggende kurser i lønadministration. Ved at følge dette kursus og de øvrige "Introduktion til lønadministration og SLS", "Kontrol, godkendelse og opfølgning" samt evt. "SLS Ferie/Fravær" får deltagerne gradvist opbygget den nødvendige kompetence til at administrere løn og bruge Statens Lønsystem som et effektivt redskab i det daglige arbejde.
Målgruppe
Kurset henvender sig til medarbejdere, der står for den daglige indrapportering i SLS.
Deltagerforudsætninger
Det er en forudsætning, at deltagerne har gennemført kurset "Introduktion til lønadministration og SLS" eller har tilsvarende viden.
Formål
Formålet med kurset er at gøre deltagerne fortrolige med lønsagsbehandling.
Formålet er desuden at give deltagerne erfaring i at navigere rundt i SLS, samt at give deltagerne kendskab til de hjælpemidler, der stilles til rådighed i SLS og på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside.
Indhold
På kurset vil følgende emner blive gennemgået:
- Hjemmel og grundlag for lønudbetaling
- Oprettelse, ændring og lukning af et lønmodtagerregister
- Regler og praksis for kontering
- Masseindrapportering
- Input til forretningsgange der knytter sig til indrapporteringsopgaver
Kurset er pc-baseret. Vi har fokus på anvendelsen af Statens Lønsystem, grundbilag og dokumentationsmateriale. Kurset tager udgangspunkt i en række oplæg og cases, og i forbindelse med plenumgennemgang vil der blive drøftet forretnings- og arbejdsgange mellem lønadministrationen og f.eks. personale og regnskab.
Deltagerantal
Maks. 12-14 personer
Varighed
2 dage kl. 9.00-16.00